Sofavælgere har særlige gener

Hvis du ikke stemmer i dag, så kan det være dine forfædres skyld. I 2009 var det kun 65,8 procent af vælgerne, der stemte ved kommunalvalget.

- Nyere studier blandt tvillingepar viser en kraftig tendens til, at generne har betydning for valgdeltagelsen, siger valgforsker Yosef Bhatti, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, til Region Midtjyllands hjemmeside.

Han mener, at en del af ens personlighed er arveligt bestemt.

- Personlighed er temmelig genetisk bestemt, og hvis man for eksempel er samvittighedsfuld, så stemmer man mere. Studier viser også, at personer, der har let ved behovsudskydelse stemmer mere end andre. De er mere indstillede på at gøre noget besværligt for at få et langsigtet gode. Det samme med intelligens. Nogle har ganske enkelt lettere ved at overskue en valghandling, konstaterer Yosef Bhatti.

Opvæksten spiller også en rolle.

- Vi lærer af vores forældre, og hvis forældrene mener, det er en pligt at stemme, så bliver det det også for børnene. Det bliver noget, man gør helt naturligt. Og masser af studier viser, at der bliver stemt mere, hvis man taler politik ved aftensmaden. Vi påvirkes i det hele taget af de mennesker, vi bor sammen med. Vi kan være med til at trække hinanden op af sofaen, siger Yosef Bhatti.

A- og B-hold

Yosef Bhatti har sammen med professor Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, analyseret valgdeltagelsen i 2009. Den peger på, at der er et A- og B-hold blandt vælgerne.

A-holdet er de vælgere, der stemmer mest, og her finder man kvinder, midaldrende, højtuddannede, højtlønnede og etnisk danske, mens B-holdet består af mænd, unge, lavt uddannede, lavtlønnede, socialt marginaliserede og indvandrere.

Forskellen mellem A- og B-holdet er blevet større fra valget i 1997 til valget i 2009.

- Men hvis vi sammenligner os internationalt, er valgdeltagelsen stadig høj i Danmark. Og når det gælder folketingsvalg, er den danske valgdeltagelse helt unik, siger Yosef Bhatti.

Region Midtjylland om valget