Soldater på jagt i nat

600 hjemmeværnsfolk og soldater skal i denne weekend på en helt speciel hård weekend.

Det er øvelsen og konkurrencen med navnet Blå Negl, som finder sted i denne weekend.

Hjemmeværnskompagniet i Fredericia arrangerer for 15. gang en øvelse, hvor 200 soldater skal gå en 45 kilometer lang rute med indlagte opgaver og forhindringer.

Den største forhindring bliver at undgå at blive opdaget af en 200 mand stor styrke som skal fange vandrerne.

Øvelsen begynder fredag aften og varer indtil søndag morgen kl. 8:00

Der er inviteret frivillige fra andre lande med. Blandt andre kommer der en stor gruppe tyske reservister fra det tyske hjemmeværn. Der deltager også soldater fra Sverige, USA, Frankrig og Schweiz.

Deltagerne er delt ind hold på enten to eller seks mand. De kommer til at vandre om natten og overnatte om dagen i skjul ude i det fri, og selv have forplejning med til hele turen.

Undervejs skal grupperne få flere point ved at løse opgaver som førstehjælp, forhindringsbane, vandpassage, hjulskift og skydeøvelser.

Årets rute går mellem Fredericia, Kolding og Vejle.