TV der bevæger dig

Sommeren er højsæson for grænsehandel

Mere end hver tredje husstand bruger sommerferien på at handle ind syd for den dansk/tyske grænse. Det viser tal fra Dansk Erhverv.

Når danskerne sætter sig bag rattet og kører afsted på ferie, så er der mange, der lægger vejen forbi en af grænsebutikkerne i Tyskland på vejen ud eller hjem. Faktisk handler mere end hver tredje danske husstand i butikkerne. Endnu flere er det, når man ser på Region Syddanmark. Her er det 60 %, der køber ind i grænsebutikkerne i løbet af sommerferien. Det viser tal fra Dansk Erhverv.

- Juli er og har altid været vores største måned. Intet nyt i det. Atmosfæren er helt speciel i juli måned. Kunderne er altid enormt forventningsfulde og glade i juli måned. Om det er de store besparelser eller forventningerne til ferie skal jeg lade være usagt, siger administrerende direktør i Fleggaard, Mike Simonsen, til TV SYD.

Fleggaard startede op med døgnåbent i deres største butik i Harrislee for fem år siden. og dén taktik har givet pote hos de mange ferie-ramte danskere, der kører lige forbi.

- Vi ved, at mange kommer retur på atypiske tidspunkter, det kvitterer vi gerne for, ved at give dem muligheden for at handle ind. Og der er faktisk mange der lægger vejen forbi og fylder bilen op. Ofte er køleskabet jo tomt efter 2-3 ugers ferie, fortæller Mike Simonsen til TV SYD.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden