TV der bevæger dig

Sommerhusudlejer mærker effekten af rekordår

Bureauchef Jan Helsinghof fortæller, at man har historisk mange overnatninger hos Købmand Hansens feriehusudlejning. Foto: Louise Mathilde Johnsen, TV SYD

Det går suverænt godt med at udleje sommerhuse i Varde. Det mærker de blandt andet hos Købmand Hansens feriehusudlejning.

Læs også Varde er Danmarksmester i udlejning af sommerhuse

I alt blev det til 3.212.000 overnatninger i udlejede sommerhuse i Varde Kommunes ferieområder i 2017.

Det gør Varde Kommune til Danmarksmester i udlejning af sommerhuse, og det er noget, man godt kan mærke hos Købmand Hansens feriehusudlejning.

- Vi har over 600.000 overnatninger, det er historisk højt, siger bureauchef Jan Helsinghof til TV SYD.

Umiddelbart ser det også ud til, at 2018-sæsonen kan gå hen og bliver en succes. Det kan dog være et problem at følge med efterspørgslen.

- Vi har rigtig store kapacitetsproblemer fra juni frem til ultimo oktober. Der er vi i en situation, hvor vores gennemsnitsbelægning ligger over 85 %. I hovedsæsonerne er der udsolgt flere uger i streg, siger Jan Helsinghof.

Sidste år nåede antallet af overnatninger i udlejede sommerhuse ny rekord i Danmark med 19,2 millioner.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden