Når forældre mister et barn og skal leve videre med sorgen, er der ikke én rigtig måde at håndtere det på. Nogle isolerer sig fra omverdenen, andre er åbne og kommunikerende omkring det. Andre igen finder en helt tredje vej. Der findes lige så mange måder at bearbejde sorg på, som der er mennesker i verden.
I mini-dokumentaren “Tillykke” følger vi familien Dalgaard fra Skodborg ved Vejen, da de fejrer deres afdøde søn Jacques’ 11 års fødselsdag i november. Jacques døde blot 27 dage gammel i 2006, og siden har forældrene Charlotte og Henrik Dalgaard fejret hans fødselsdag. Siden 2008 med datteren, den nu ni-årige Mercedes.
- Det er tydeligt at se, at de stadig er meget stolte forældre. Det bærer dokumentaren tydeligt præg af. Den bærer også præg af, at de har brug for at markere og brug for anerkendelse af, at han har været der, siger sorgterapeut Susanne Holm, som TV SYD har bedt om at se dokumentaren.
Det er tydeligt at se, at de stadig er meget stolte forældre.
Intet er forkert
Hun arbejder til daglig i sit konsulentfirma Om-sorgen.dk, hvor hun guider andre gennem deres sorg. Hun har selv prøvet at miste et spædbarn og kender derigennem den sorg, det medfører.
- Nogle kan mene, at det er forkert at hejse flag og fejre fødselsdag. Andre ikke. Pointen er, at intet er forkert. Man vælger selv sin vej i sorgen, da det er individuelt, hvad der giver mening for én selv. Selvom det er totalt meningsløst, betyder det ikke, at det skal være betydningsløst, mener Susanne Holm og tilføjer:
- Forældrene udviser deres kærlighed. Hvordan skulle de ellers give sønnen kærlighed? Når man ikke selv har mistet et barn, er det næsten umuligt at sætte sig ind i situationen. Samtidig er det enormt vigtigt, at omgivelserne bare anerkender det. Tænk - OK, hvis I har det godt med det, og prøv så blot at acceptere det. Så behøver man jo ikke tage yderligere stilling til det, mener hun.
Den forkerte rækkefølge
Gennem sit arbejde har Susanne Holm erfaring med, at rigtigt mange sørgende forældre markerer det afdøde barns fødselsdag. Det kan være med kage, lys på kirkegård eller sang. Der er ifølge hende ikke grænser for, hvad man finder rigtigt i den situation.
Forældrene udviser deres kærlighed. Hvordan skulle de ellers give sønnen kærlighed?
- Set fra mit synspunkt er det en familie, hvor sønnen stadig er en stor del af deres liv. De har brug for at blive ved med at mindes deres søn, og når man mister et barn, er det den forkerte rækkefølge. Det ligger i vores DNA, at de gamle skal dø først, ikke vores børn, siger hun.
Realistisk datter og lillesøster
Datteren Mercedes har aldrig oplevet Jacques, idet hun er født to år senere. Alligevel er hun en stor del af fejringen af sin storebror.
- Mercedes får jo lov at være en del af det. På sin tegning har hun placeret sig selv og sine forældre på jorden og Jacques i himlen. Derved viser hun, at hun HAR placeret forældrene og Jacques i sit hverdagsbillede af familien. Hun ved, at Jacques fylder i forældrenes tanker, men ikke er der fysisk, siger Susanne Holm, der understreger, at hun ikke vil kaldes sorgekspert. Hun mener selv, at hun er ekspert på sin egen sorg og ikke på andres sorg.
- Vi er hver især eksperter på vores egen sorg, men det at tale med nogen om sorgen kan hjælpe os til at finde svarene i os selv og dermed blive guidet til at gøre det, der føles rigtigt i situationen, siger hun.