TV der bevæger dig

Sovende sæler er ikke syge

Det er heldigvis meget sjældent, at sælerne egentlig er i nød. Sæler kan ikke opholde sig i havet hele tiden. De har jævnligt behov for hvile på en strand eller sten. Foto: Dyrenes Beskyttele

Når det er skoleferie, kommer telefonerne på Dyrenes Vagtcentral 1812 på overarbejde, fordi borgere tror, de møder syge sæler, når de færdes langs kysterne.

Alene i de første tre dage af efterårsferien har 53 borgere ringet til vagtcentralen om syge sæler - eksempelvis ved Vadehavet. Men sælerne er de fleste tilfælde ikke i nød, de er sandsynligvis bare ved at hvile sig.

Her ser de en sæl, der ligger midt i det hele, og det er folk ikke vant til og antager i mange tilfælde, at sælen må være i nød.

Camilla Jensen, leder af Dyrenes Vagtcentral

- Man kan mærke på antallet af opkald, at nu har folk fået fri og er taget en tur på stranden. Her ser de en sæl, der ligger midt i det hele, og det er folk ikke vant til og antager i mange tilfælde, at sælen må være i nød, forklarer Camilla Jensen, der er leder af Dyrenes Vagtcentral 1812, i en pressemeddelelse.

Men det er heldigvis meget sjældent, at sælerne egentlig er i nød. Sæler kan ikke opholde sig i havet hele tiden. De har jævnligt behov for hvile på en strand eller sten.

- Når folk ringer til os, fordi de ser en sæl ligge alene på stranden eller ser syg ud, så husker vi altid borgeren på, at det er helt normalt for sæler at hvile sig på stranden. Der er derfor ikke noget usædvanligt ved, at den blot ligger i sandet, siger Camilla Jensen.

Har sælen derimod tydelige skader eller tegn på sygdom, så er det vigtigt at ringe til Dyrenes Vagtcentral på 1812, der ud fra sælens tilstand kan vejlede om, hvorvidt den er i nød.

Det er dog altid vigtigt at holde afstand til sæler, da de er vilde dyr, der vil finde det truende, hvis et menneske nærmer sig.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden