Spændte ben for tyv og blev udsat for vold

En borger fra Fredericia blev ramt af en pose med glasskår, efter at han søndag stoppede en tyv med et benspænd.

Et helt almindeligt butikstyveri i Fredericia udviklede sig søndag eftermiddag til, at en 58-årig mand fra Litauen nu bliver sigtet for røveri.

Den 58-årige mand blev opdaget, da han stjal flere flasker spiritus i Føtex på Venusvej. Manden løb væk fra butikken, men en borger, der fik øje på tyven, handlede resolut og spændte ben for tyven.

quote

Den 58-årige faldt på fortovet og svingende efterfølgende posen med glasskår fra de knuste spiritusflasker mod den borger, der spændte ben for tyven

Flemming Lau, vagtchef, Sydøstjyllands Politi

- Den 58-årige faldt på fortovet og svingende efterfølgende posen med glasskår fra de knuste spiritusflasker mod den borger, der spændte ben for tyven, fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Flemming Lau til TV SYD.

Manden blev ramt i ansigtet og fik snitsår på næsen.

Den litauiske mand blev efterfølgende anholdt og kan, ifølge politiet, nu se frem til en sigtelse for røveri.