Sparer 50.000 kr. på frosten

Vejle Kommune gnider sig i hænderne, så længe det fryser. Skønsmæssigt sparer den slunkne kommunekasse 50.000 kr. på frosten i denne vinter.

De seneste år har kommunen hvert år i december anlagt en kunstig isbane på pladsen Ved Anlægget i midtbyen. Og under de "grønne vintre" har det kostet mange tusinde kroner at holde banen i brugbar stand.

Men i denne vinter har elmåleren ikke kørt så hurtigt rundt. Teamleder Ole Kruse siger til TV SYD, at kommunen skønsmæssigt kommer til at spare ca. 50.000 kr., hvis vejret fortsætter resten af skøjtebanens sæson.

Til gengæld betyder vintervejret i januar ekstra udgifter til snerydning på banen i Vejle.

Sparer 30 pct.

I alt koster det ca. 155.000 kr. at give borgerne mulighed for at skøjte i tre måneder.  Deet vil sige, at Vejle kommune slipper 30 pct. billigere i denne sommer.

Andre kommuner har opgivet at anlægge skøjtebaner, fordi to-cifrede plusgrader i december har gjort det umuligt at få vandet til at fryse.
Flere kommuner har måttet udskyde åbningen til vejrguderne sænkede temperaturerne.