Specialbåd sat ind i eftersøgning

Beredskabsstyrelsen Midtjylland hjalp til med en specialbåd i eftersøgningen af den 65-årige Harald Christensen i Varde å.

Båden kan lave et tredimensionalt billede under åens overflade. Et computerprogram laver billeder af, hvad der gemmer sig i vandet, med et avanceret ekko-lod.

Forsvandt onsdag

Syd- og Sønderjyllands Politi søger fortsat efter den 65-årige Harald Christensen, som siden onsdag har været forsvundet fra sit hjem i Billum vest for Varde.

En eftersøgning med hunde har ikke givet resultat.

Der vil idag blive sat en helikopter ind i eftersøgningen - hvis sigtbarheden tillader det.

Harald Christensens er ca. 179 cm høj og almindelig af bygning.
Han har gråligt kort hår og bærer muligvis briller.

Hvis du ved noget, hører politiet meget gerne fra dig. Politiet har tlf. 114.