TV der bevæger dig

Spejdernes lejr betyder afspærringer i Sønderborg by

På dette kort vises med rødt hvilke veje, der er spærret under Spejdernes lejr de næste ti dage. Foto: Spejdernes Lejr 2017

I lejrugen er der visse trafikale ændringer – dels omkring Spejdernes Lejr ved Kær Vestermark, men også i Sønderborg centrum.

Spejderne fylder godt op i Sønderborg. Ikke kun på Kær Vestermark, men også i bybilledet. Og den massive tilstedeværelse af deltagere og gæster påvirker trafikken omkring lejren og i centrum af Sønderborg. 

Under hele lejren - fra den 22.-30. juli - vil en del af Vestermark være helt spærret for trafik. Det gælder den del af vejen, der løber gennem lejrpladsen - fra Nørre Havnegade til Kær Bygade. 

Ligeledes vil Nørre Havnegade være spærret fra Verdens Ende og hen til Vestermark.

Spejderlejren sætter også sit præg på bymidten, hvor der hele ugen er mange aktiviteter og fodgængere, og derfor vil den såkaldte Z-akse være spærret i dagtimerne fra mandag den 24. til lørdag den 29. juli. Det er kl. 9-18, fredag dog kl. 9-02. Z-aksen er Jernbanegade fra Mariegade, Perlegade og Østergade indtil Kastanieallé.  Dog er varekørsel tilladt indtil kl. 11, og kørsel er tilladt for sygetransporter.

Et par P-pladser i byen vil også være spærret i hele lejrperioden. Det gælder P-pladserne på Rønhaveplads og ved hjørnet på den modsatte side af vejkrydset Løkken/Arnkilgade. Muligvis kan flere P-pladser blive spærret. 

Se kortet her

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden