Spektakulært tyveri i nat

Klokken 01.08 gik alarmerne hos virksomheden Sügro på Bugattivej i Vejle. Indbrudstyve havde med en gummiged væltet en mur ind til virksomheden, og stjålet tobaksvarer for et endnu ukendt beløb.

Da politiet ankom til stedet, er tyvene væk.

Gummigeden blev tidligere på aftenen stjålet hos betonvarefabrikken Unicon på Ulvevænget 9 også i Vejle.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der enten har set noget på Ulvevænget omkring Unicon, hvor gummigeden er stjålet, eller på Bugattivej 18 ved Sügro, hvor indbrudstyvene væltede muren.

Umiddelbart ser det ud til, det kun er tobaksvarer, der er stjålet.

Men da Sügro er leverandør i convenienc indenfor både konfekture, drikkevarer, taletid, kioskvarer, chips, vin og spiritus samt kolonialvarer, kan der også vise sig at være andet, der også er stjålet, fortæller vagtchef Lars grønlund hos Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

Hvis man har set noget mistænkeligt omkring de ovennævnte adresser, kan man kontakte politiet på 114.

Varighed 0'12 sekunder

Bemærk på videoen er der en gummiged, men den er IKKE den stjålne.