Spellerberg om DM-guld: Vi gjorde arbejdet færdigt

Bo Spellerberg og KIF Kolding København sikrede sig søndag aften DM-guldet for anden sæson i træk.

- Vi har spillet godt og stabilt i hele sæsonen, og i dag stod vi godt i forsvaret og fik gjort arbejdet færdigt, sagde Bo Spellerberg til JydskeVestkysten efter DM-sejren kom i hus søndag aften.

Selvom veteranen næste gang kan fejre sin 36 års fødselsdag, så er han ikke færdig med at vinde titler med det fusionerede københavnske og koldingensiske hold.

- Altså, jeg ved jo godt, at vi ikke kigger 10 år ud i fremtiden med den her besætning. Men mon ikke vi kan holde et par år frem endnu. Det er da i hvert fald stadig vores ambition at vinde. Det er ikke sikkert, vi kan gøre det hvert år, men vi vil i hvert fald være med helt fremme, siger han til avisen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.