TV der bevæger dig

Spilforsker: Computerspil er ikke sjov og ballade

02:15

Hør spilforskeren fortælle om fordelene ved eSport som undervisningsfag.

eSport er blevet et populært fag på mange efterskoler. Ifølge spilforsker styrker det elevernes kompetencer på flere områder.

Der er mange fordomme omkring eSport - måske bedre kendt som computerspil. Men det er ikke for sjov, når flere efterskoler tilbyder faget eleverne. Det mener spilforsker ved Aarhus Universitet Carsten Jessen.

Læs også Dyrk spring og skydespil samtidig

- Folk, der kender de her spil, de ved, at det ligesom andre sportsgrene kræver et rigtig stort stykke arbejde. Det er ikke bare sjov og ballade at spille computerspil, siger han til TV SYD.

På både Højer Efterskole og Frøslevlejrens Efterskole kan man vælge faget. Og ifølge spilforskeren kan spillinjerne styrke elevernes kompetencer på flere områder.

- Det er en social sport. De fleste af de her spil, de bliver spillet i fællesskab. Og så er det en sport, hvor man taber utallige gange og rykker sig en lille smule hver gang. På den måde lærer man, at en hård indsats den giver noget til sidst. Og er det ikke præcis det, vi gerne vil lære de unge mennesker?

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden