Sporarbejde forlænges i tre uger

Sporarbejdet på banen mellem Tinglev og Sønderborg bliver forlænget i tre uger til 30. august.

Arbejdet skulle være færdigt 9. august.

Busserne fortsætter efter den nuværende køreplan mellem Tinglev og Sønderborg.

Arbejdet har kræves en større mængde skærver end forudsat. Samtidig har der været problemer med sikringsanlægget på Sønderborg Station og overgravede kabler i overkørsler.

Banedanmark udskifter 42 kilometer skinner, knap 25 kilometer sveller, ombygger 27 overkørsler og renoverer seks broer.

Hovedentreprenør er Balfour Beatty Rail Danmark A/S.