Spritbilist stoppede sig selv

En 30-årig mand fra Esbjerg-området stoppede praktisk talt sig selv, da politiet i nat ville have en snak med ham om hans kørsel, skriver jv.dk

Den 30-årige nægtede i første omgang at lade sig stoppe, men i Gørding ved Esbjerg gik det galt for ham. Her endte han i grøften.

Dermed kunne politiet forholdsvis problemfrit anholde manden, der da også havde drukket alt for meget til at køre bil.

Manden kom ikke noget til ved mødet med grøften.