TV der bevæger dig

Sprøde brød skal knække cancer

02:10

Foto: Michaela Kirk

1 af 2

Elever fra tre 9. klasser på Løsning Skole ved Hedensted har brugt deres fritid på at stå i køkkenet. Målet er at aflevere 12.000 kr. til Knæk Cancer.

- Enten kender man nogen, der har haft kræft, eller også kender man nogen, som kender nogen, så derfor synes jeg, det er vigtigt, at man støtter op om det.

Sådan siger Emma Egedal Jensen, som går i 9. klasse på Løsning Skole. Hun har brugt sin fritid på at skære græskar, bage kager og pakke nybagte knækbrød i poser.

- Jeg synes, det er vigtigt, at vi hjælper, fordi det netop er så udbredt, siger Emma Egedal Jensen.

Alt skal sælges uden for Brugsen i Løsning, og mange støtter op om de unges projekt.

- En virksomhed bestilte 70 muffins og insisterede på at betale 20 kr. per styk, siger Søren Sønderskov, der er klasselærer på Løsning Skole.

Sidste år samlede skolen 10.700 kr. ind til Knæk Cancer. Men i år håber de på endnu mere.

- Hvis det går, som det skal, samler vi 12.000 kr. ind. Men vi håber på 15.000 kr., siger Emma Egedal Jensen.

Se hvor meget de får samlet ind i TV SYD i aften.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden