TV der bevæger dig

Sprognørder søges til TV-program

Foto: TV 2 Bornholm

Har du ordet i din magt og er hurtig i replikken? Så er det dig TV SYD søger til den nye omgang af Sprogblomster.

Ved du, hvad ruwsmjælke, haue, hjølli og tanniie betyder, eller er du frisk på en omgang ordgætteleg, så er det måske dig, vi søger til den nye sæson af programmet Sprogblomster på TV SYD.

Sprogblomster er et underholdende program, der dykker ned i alle de finurlige og skæve ord og vendinger, der findes rundt om i vort land. To hold repræsenteret af Syd- og Sønderjylland, Midt- og Vestjylland, Nordjylland, Sjælland og Bornholm skal mødes og dyste i alle afkroge af det sproglige Danmark.

Du kan komme med og repræsentere vores landsdel som Syd- og Sønderjyllands sprogligkyndige enmandshær igennem 15 sjove og udfordrende programmer, hvor du får brug hele dit ordforråd, en god omgang historie og et glimt i øjet, når du skal gætte de andre deltageres vilde vendinger og selv komme med dine bedste egnsudtryk fra Syd- og Sønderjylland.

Har du et skarpt sprogøre, og vil med til Bornholm med alt betalt? Foto: TV 2 Bornholm

Det hele foregår på Bornholm fra den 1. - 4. marts, og vi sørger for fly, overnatning og forplejning under turen.

Så kender du, eller er du en ordnørd med benene plantet i det Syd- og Sønderjyske sprog, som er klar på en sjov tv-oplevelse, så send en mail i dag til clch@tvsyd.dk med navn, kontaktoplysninger og fortæl om dig selv og hvorfor det er dig, der skal repræsentere Syd- og Sønderjylland i programmet.

Vil du se eller gense et afsnit af sprogblomster, så kig med her.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden