TV der bevæger dig

Stadig fuld fart på Danfoss

Efter den store internationale krise går det stadig fremad for Danfoss.

Endnu en opjustering på Danfoss. Virksomheden har lige udsendt rapporten for tredje kvartal i år, og det går særdeles godt, siger den administrenede direktør Niels B. Christiansen.

- Vi kan konstatere, at den særdeles positive udvikling fra første halvår er fortsat ind i andet halvår. Vi opjusterer derfor for tredje gang i år vores forventninger til omsætning og indtjening, siger Niels B. Christiansen i en pressemeddelelse i dag. Vores nye strategi har haft en mere umiddelbar effekt, end vi havde turdet håbe på, således at Danfoss er kommet væsentligt styrket ud af den globale krise. Samtidig er efterspørgslen efter vores produkter og løsninger til klima- og energiområdet begunstiget af den store fokus, der er på dette område overalt i verden.

Nu kommer gevinsten

Det går især godt i stærke vækst-økonomier som Kina, Indien, Brasilien og Rusland, hvor Danfoss har været massivt til stede i en årrække.

- Vi høster gevinsterne af de investeringer, vi foretog, før der var en generel opmærksomhed på mulighederne i disse områder, siger den administrerende direktør. Det er vores opfattelse, at Danfoss tager markedsandele med baggrund i vores fokus på klima og energi, og vi tror på, at det vil sikre, at Danfoss kan fortsætte med profitabel vækst og cash flow på et niveau, vi ikke tidligere har set i koncernen.

Op 29 procent

I de første tre kvartaler i år har Danfoss haft en omsætning på 23,4 milliarder kroner, hvilket er en vækst på 29 procent. Korrigeret for tilkøb, frasalg og valutaomregning er der tale om en stigning på 25 procent.

Resultatet før andre driftsindtægter og driftsudgifter viser et overskud på 2.421 milliarder kroner mod et underskud på 164 millioner kroner i 2009.

Niels B. Christiansen vurderer, at omsætningen for hele 2010 bliver godt 30 milliarder kroner mod tidligere anslået godt 28 milliarder kroner.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden