Stafet for Livet: Så er verdensrekorden hjemme

8011 personer har her en halv time før stafetten lukker i Damparken i Haderslev gået Stafet for Livet. Det er cirka 400 flere end sidste år.

Endnu en gang slår den verdensomspændende begivenhed Stafet for Livet i Haderslev verdenrekord.

Stafet for Livet Haderslev 2016 - godt 7000 deltog i weekendens stafet - det er endnu en gang verdensrekord.
Stafet for Livet Haderslev 2016 - godt 7000 deltog i weekendens stafet - det er endnu en gang verdensrekord.

De foreløbige tal er 8018 deltagere fordelt på 158 hold løb og gik 65.854 km. Der var 192 fightere med, og der blev solgt flere end 1900 lysposer. Det indsamlede beløb til kræftsagen er foreløbig på 1.259.300 kr. 

Dermed har de slået deres egen verdensrekord fra sidste år, der var på 7651 deltagere. 

Børge Koch - formand for Stafet for Livet Haderslev - er ovenud tilfreds med årets resultat. Hør ham her og se billederne fra de sidste timer af stafetten søndag.

- Stafet for Livet 2016 i Haderslev Dampark blev både den hidtil største og mest vellykkede siden debuten i 2013. Vejret og stemningen var i særklasse, og det lykkedes at slå vores egen verdensrekord fra sidste år, der var på 7651 deltagere, fortæller formand for styregruppen, Børge Koch.
 

quote

Det er fuldstændig fantastisk, at vi har overgået os selv.

Børge Koch, arrangør, Stafet for Livet Haderslev

- Det er fuldstændig fantastisk, at vi har overgået os selv, og at hele 400 flere mennesker har gået den her stafet, siger Børge Koch til TV SYD.

Stafet for Livet Haderslev 2016 - godt 7000 deltog i weekendens stafet - det er endnu en gang verdensrekord.
Stafet for Livet Haderslev 2016 - godt 7000 deltog i weekendens stafet - det er endnu en gang verdensrekord.

Sidste år deltog 7651 personer i arrangementet til fordel for Kræftens Bekæmpelse, og der blev et overskud på 1.453.486,58 kroner, som går til Kræftens Bekæmpelse.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.