Stafet på hærvejen

Lørdag morgen var der premiere på det første hærvejsløb, hvor turen går fra Padborg til Viborg - og hvor det ene hold løbesko afløser det andet.

Etaperne er på 10 kilometer. Nogen tager en enkelt, mens andre kaster sig ud i at løbe hele 110 kilometer.

Hærvejsløbet er samtidig en social begivenhed, hvor det ikke handler om at komme først, men i stedet følges løberne ad på etaperne.

Løberne på den sidste etape forventes at være fremme i Viborg søndag eftermiddag.