Starthjælp lokker opfindere frem i lyset

Ifabrikken i Sønderborg står i denne uge klar med starthjælp til opfindere og deres idéer. Mange opfindere har allerede benyttet sig af muligheden.

Politikerne og erhvervslivet ser gerne, at flere iværksættere kommer ud af deres opfinder-kældre, så der kan skabes nye arbejdspladser. Derfor er der i uge 46 over hele landet iværksætteruge med fokus på innovation.

I den forbindelse har Innovationsfabrikken i Sønderborg lavet en messe, hvor opfinderne kan møde frem og få hjælp til at gøre deres idé til virkelighed.

På messen står rådgivere klar med gode råd til at komme videre. DTU hjælper med tegninger, og der er hjælp til at markedsføre idéer og til at præsentere deres opfindelser for investorer.

Og opfinderne behøver ikke frygte for at andre løber af med idéen. Rådgiverne skriver nemlig under på at de vil holde opfindernes ideer hemmelige.

I TV SYD kl. 19.30 kan du bl.a. møde patentrådgiver Keld Thyregod Jensen, der har haft travlt på messen og en socialrådgiver, der har taget ugen fri i forsøget på færdigudvikle en idé, han har tænkt på i flere år.