TV der bevæger dig

Statsadvokaten i Viborg anker i Noah-sagen

Statsadvokaten i Viborg har valgt at anke frifindelsen af den 31-årige Jesper, som var tiltalt for at have forvoldt halvandet år gamle Noahs død. Foto: Henning Bagger, "Scanbpix, Scanpix Danmark"

Den 22. marts blev en 31-årig mand frifundet for at have udøvet vold, der var skyld i Noahs død. Nu anker statsadvokaten i Viborg frifindelsen.

Læs også 31-årig frifindes for dødsvold mod dreng på halvandet år

Den halvandet år gamle dreng Noah døde den 6. februar 2017 efter at være blevet udsat for vold. 

For to uger siden den 22. marts blev en 31-årig mand frifundet for alle anklager om vold mod sin kærestes søn, Noah. Nu har statsadvokaten i Viborg besluttet af anke frifindelsen, skriver JydskeVestkysten.dk

Den 31-årige havde dog håbet at sagen var afsluttet, så han er ked af at høre, at sagen bliver anket. 

- Det er hårdt for min klient, men vi kan ikke forhindre en anke, og så må vi tage den en gang til, lyder det fra den 31-åriges forsvarer Gert Dyrn til JydskeVestkysten. 

Han blev frifundet for tre tilfælde af vold mod Noah, heraf et tilfælde af dødsvold, som fandt sted den 6. februar 2017. Et flertal i nævningetinget fandt ikke beviser for, at det var den 31-årige, der havde udøvet volden mod Noah. Andre personer, så som moren, kunne blandt andet også have udøvet volden. 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden