TV der bevæger dig

Statsforvaltning: Ingen grund til mere til tilsyn af region

Regionsformand Stephanie Lose: Vi har et hængeparti overfor Carl Holst. Foto: Kim Fogh, TV SYD

Det var ulovligt at ansatte skrev taler for den tidligere formand for Region Syddanmark, Carl Holst, Venstre

1 af 2

Efter den meget omdiskuterede rapport henvendte regionen sig til Statsforvaltningen for at få at vide, om rapporten giver anledning til mere tilsyn.

På et forretningsudvalgsmøde i Region Syddanmark den 9. december behandlede udvalget en afgørelse fra 2. december fra Statsforvaltningen, vedrørende undersøgelsen fra advokatfirmaet Kromann Reumert.

Her slår Statsforvaltningen fast, at de ikke vil foretage sig yderligere i retning at tilsynsmæssige forhold i lyset af Kromann Reumert-rapporten. Efter sagen omkring Carls Holsts rådgiver Christian Ingemann Nielsen, satte regionen gang i række initiativer for at undgå lignende sager i fremtiden. Bl.a. omkring kravene til de procedurer, der er, når administrationen eller regionsrådet benytter sig af eksterne leverandører.

Disse tiltag tolker Statsforvaltningen til at være dækkende for, hvordan regionens administration bør være, og mener derfor ikke, at der er anledning til at rejse yderligere tilsyn over for regionen i denne sag.

Alligevel fastholder regionsformand Stephanie Lose, at regionen kan have et udestående med Carl Holst.

- Vi har stadig et hængeparti om et eventuelt erstatningsspørgsmål over for Carls Holst, og forretningsudvalget drøfter løbende, hvad grundlaget er for at opgøre et krav, og hvordan det bedste grundlag herfor sikres. Mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, da drøftelsen er på et lukket dagsorden af hensyn til vores position i en eventuel sag om erstatning, siger hun til TV SYD.   

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden