Statsministeren er på plads til åbningen

Statsminister Helle Thorning-Schmidt er nu blandt de mange tilskuere på Bkue Water Arena i Esbjerg til åbningsceremonien. Hun ankom til stadion kort før kl. 19 torsdag aften og blev mødt af glade idrætsfolk, der gik i optog på Gl. Vardevej.

- Det er mit første landsstævne nogensinde og jeg glæder mig til åbningsceremonien, sagde statsministeren til TV SYD ved ankomsten.

Hun fortalte også, at hun ikke har været idrætsaktiv selv.

- Jeg har danset meget jazzballet i min ungdom - men det er det nærmeste jeg har været ved aktiv sport, fortalte Helle Thorning-Schmidt med et smil.