TV der bevæger dig

Statsministerens nytårstale skaber debat i grænselandet

Statsminister Lars Løkke Rasmussen åbnede i sin nytårstale mulighed for, at der indføres grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Foto: TV 2

Lars Løkke Rasmussen fortalte i sin nytårstale, at det kan blive nødvendigt at indføre grænsekontrol til Tyskland.

Præcis kl. 19.15 fredag den 1. januar 2016 tonede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) frem på skærmen med sin nytårstale.

Et af budskaberne i talen var en mulig indførsel af kontrol ved den dansk-tyske grænse.

- Sverige vil skærpe kontrollen ved grænsen til Danmark. Det sker meget snart. For første gang siden 1950’erne skal man nu have ID-kort for at krydse Øresund. Det viser, hvad der er på spil. Og det kan skabe en situation, hvor vi må indføre grænsekontrol til Tyskland, hvis vi vurderer, at det er bedst for Danmark, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Herefter kommenterede han på udviklingen i flygtningestrømmen:

- For vi vil ikke igen se migranter og asylansøgere på vores motorveje. Vi vil sikre ro. Vi vil sikre orden. De endelige svar på migrations- og flygtningekrisen skal findes internationalt. Det bidrager vi til. Men vi må også handle selv.

 

00:26

Hør klippet fra Nytårstalen her

Luk video

 

Nytårstalen har skabt stor debat i grænseområdet. Blandt andet i grænseforeningen.

- Mange betragter det som en værdifuld ting, at vi kan bevæge os frit over grænsen. Det gør vores dagligdag nemmere. Grænsekontrol vil betyde meget, hvis det er på længere sigt. Så vil det gå ud over samarbejdet på tværs af grænsen. Men hvis det kun er på kort sigt, så vil det ikke nå at få den store betydning, fortæller 1. næstformand i Grænseforeningen, Jens Andresen, til TV SYD.

00:54

Jens Andresen, Næstfmd., Grænseforeningen

Luk video

 

I Sydslesvigsk forening mener man ikke, at grænsekontrol er den rigtige løsning.

- Det er en reel fejltagelse.   Vi er meget betænkelige. Det begrænser vores muligheder for at have kontakt til moderlandet. Der skal findes en helt anden løsning. Det skal ikke løses i vores egen lille andedam, men med fælles europæiske løsninger, siger byformand Preben Kortnum Mogensen fra Sydslesvigsk Forening i Aabenraa til TV SYD.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden