TV der bevæger dig

Status Quo spiller igen i Jelling

Status Quo spiller igen i år på Jelling Musikfestival.

Jelling Musikfestival har i dag annonceret at Status Quo bliver et af årets hovednavne. Derudover har de i dag annonceret at de to rock-bands Manic Street Preachers og Black Label Society også gæster festivalen.

Britiske Status Quo har to gange tidligere besøgt Jelling og det er nogle rutinerede musikere, der igen slår et smut forbi festivallen. Status Quo har nemlig spillet over 6000 koncerter og sammenlagt været på turné i 23 år.

Black Label Society

Black Label Society besøger også Jelling Musikfestival i år.

I første omgang skulle Black Sabbath have spillet på festivalen, men på grund af sygdom blev den koncert erstattet med en koncert bare med Ozzy Orsbourne.

Foruden Ozzy Osbourne selv, kan festivalgæsterne i Jelling også glæde sig til en koncert med bandet Black Label Society, som Ozzy Osbournes guitarist gennem 20 år, Zakk Wylde, er en del af.

Manic Street Preachers

Manic Street Preachers kommer til Jelling.

Desuden kan Jelling Musikfestival også præsentere Manic Street Preachers, der ellers ikke har været på turné i Europa i over ti år.

Jelling Musikfestival sparkes for alvor i gang d. 25. maj efter en smugstart dagen inden.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu