Stella har fået sit liv ødelagt

Stella Breiner blev inficeret af bakterier ved en operation på Sønderborg Sygehus. To år efter operationen har hun stadig mange smerter.

Stella Breiner er en af de mange patienter, der er blevet inficeret af bakterier efter en operation.

Hun lider stadig af smerter i underlivet efter en operation i 2011.

Her to år efter operationen føler hun det, som om hun har influenza. Flere gange om dagen må hun lægge sig på sofaen for at hvile sig.

Hun skal egentlig have endnu en operation - men det tør hun ikke.

Stella Breiner er 39 år gammel og har 4 børn. Hun håber med sin historie, at andre ikke skal opleve det samme.

Og så håber hun, at erfaringerne fra Holland snart kan overføres til Danmark.