TV der bevæger dig

Stem selv: Syddanske opfindere i finalen om europæisk pris

Gaute Munch og Erik Hansen og deres hold fra Lego er i finalen til Publikumsprisen i Den Europæiske Opfinderpris. Foto: Lego og Den Europæiske Patentmyndighed (EPO)

Gaute Munch og Erik Hansen og deres hold fra Lego står bag opfindelsen af Lego Mindstorms. Foto: Lego og Den Europæiske Patentmyndighed (EPO)

Gaute Munch og Erik Hansen og deres hold fra Lego er i finalen til Publikumsprisen i Den Europæiske Opfinderpris. Foto: Lego og Den Europæiske Patentmyndighed (EPO)

1 af 3

Opfinderduoen Gaute Munch og Erik Hansen og deres hold fra Lego er blandt finalisterne til en af Europas mest prestigefyldte innovationspriser.

Legetøj der lærer børn om teknologi, robotter og computerprogrammering. Det programmerbare robotlegetøj Lego Mindstorms har nu bragt Lego-duoen og deres hold i finalen om Den Europæiske Opfinderpris 2018.

Systemet er specielt lavet til børn. Det kombinerer intelligente Legoklodser, motorer, touchsensorer, lyssensorer og et nemt program på computer, mobil eller tablet. På den måde kan børnene selv bygge deres egen robot – og styre dens bevægelser via Bluetooth.

Det danske holds opfindelse fremmer forståelsen af teknologi fra en tidlig alder og kan inspirere den næste generation af it-talent i og udenfor Europa.

Benoît Battistelli, præsident, Den Europæiske Patentmyndighed (EPO)

- Det, der virkelig engagerer mig ved Mindstorms, er, at vi har skabt et åbent system, som børnene kan være kreative med. Ud fra deres egen fantasi og kreative skaberevne, laver børnene nogle ting, som vi aldrig kunne forestille os. Det er ekstremt motiverende, siger opfinder Gaute Munch i Legos nomineringsvideo på YouTube.

Det kan hans medopfinder nikke genkendende til.

- Det rører mig meget dybt, og det er derfor vi står op på regnvåde mandag morgener – og dem har vi mange af her i Billund. Det inspirerer at udvikle morgendagens byggere, forklarer opfinder Erik Hansen. 

Læs også Royale rygsække hjælper udsatte børn

De to Lego-opfindere er nominerede i kategorien Industri, og er blandt de 15 finalister i opløbet om den prestigefyldte pris: Publikumsprisen ved Den Europæiske Opfinderpris.

Ud fra deres egen fantasi og kreative skaberevne, laver børnene nogle ting, som vi aldrig kunne forestille os. Det er ekstremt motiverende.

Gaute Munch, opfinder, Lego

- Det danske holds opfindelse fremmer forståelsen af teknologi fra en tidlig alder og kan inspirere den næste generation af it-talent i og udenfor Europa, sagde præsidenten for Den Europæiske Patentmyndighed (EPO), Benoît Battistelli, da finalisterne blev præsenteret.

Det er den Europæiske Patentmyndighed (EPO), der står bag Den Europæiske Opfinderpris, som uddeles den 7. juni i Paris. Fra 15. maj til og med 3. juni kan du selv afgive din stemme på EPOs hjemmeside.

Udover Legoduoen er den danske opfinder og entreprenør Henrik Stiesdal også med i opløbet i kategorien ”Livsværk” - for sit livslange arbejde inden for vedvarende energi. I løbet af sin karriere er Stiesdal blevet tildelt over 90 europæiske patenter.

I videoen herunder kan du se Legos nomineringsvideo - og høre mere om de to opfinderes motivation bag arbejdet med Lego Mindstorms.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden