Stenkastere skal seks år i fængsel

To unge mænd dømt for forsøg på mord efter stenkast fra bro over motorvej ved Flensborg.

De to 19-årige mænd kastede 8. maj sidste år en sten fra en motorvejsbro ved Flensborg. Den ramte en kvindelig dansk bilist nede på motorvejen. Hun blev alvorligt kvæstet.

Tirsdag faldt der dom i retssagen syd for grænsen mod de to unge mænd. De har hver især fået en ungdomsstraf på seks år på grund af mordforsøg. Det skriver NDR.

Dommerne fandt det bevist, at de to 19-årige har kastet sten, kampesten og fliser ned på A7 motorvejen og landevejen B200 fra februar til maj sidste år. Udover den danske kvinde blev otte biler, to lastbiler og en bus beskadiget.

Den kvindelige bilist blev hårdt kvæstet af de unge mænds stenkast.
Den kvindelige bilist blev hårdt kvæstet af de unge mænds stenkast.