Simone og Johan blev evakueret efter brand

Tolv beboere i en opgang på Ydunsgade 4 i Vejle blev tidligt mandag morgen evakueret. Blandt dem var Simone Larsen og Johan Lauesen.

Det blev en noget usædvanlig morgen for det unge par, der kort efter klokken 5 mandag blev vækket af larm og uro udenfor.

Sammen med i øvrige beboere i opgangen blev de nemlig bedt om at gå udenfor, mens branden den blev slukket.

Parret er først flyttet til Vejle for kort tid siden og skulle til at udforske byen i den kommende tid. Men nu står de uden transportmiddel efter branden i cykelskuret. 

-Min scooter og min cykel  er brændt fuldstændig ned, siger Simone Larsen til TV SYD.

Heldigvis kom ingen til skade ved branden og der skete kun materielle skader.