TV der bevæger dig

Stjålne malerier frem i lyset

00:54

Karen Willesen med hendes værker, der er kommet hjem igen.

1 af 2

Billedkunstner Karen Willesen, Sønderborg, har fået ni af 11 af sine stjålne værker tilbage.

Malerierne blev i januar stjålet fra hendes galleri i Sønderborg.

Umiddelbart efter indbruddet udlovende hun en dusør for at få oplysninger om, hvor malerierne var havnet.

Først i fredags fik politiet en henvendelse fra en person, der havde set malerierne i en kælderskakt i Sønderborg.

Karen Willesen fortæller, at hun i samarbejde med politiet fastsatte en dusør, men hun måtte ikke møde den person, der havde udpeget billederne.

Kommunikations-medarbejder Helle Lundberg, Syd- og Sønderjyllands Politi, oplyser, at personen ønskede at være anonym.

- Vedkommende havde set, at malerierne stod i en kælderskakt, og dér havde de stået meget længe. Vi kunne uden videre hente dem, og vi har ikke mistanke om, at det var den pågældende, der havde stjålet malerierne, siger hun.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden