TV der bevæger dig

Stjernerne fra Stjernevejskolen

Her ses Stjernevejskolens pigehold (grønne trøjer) til en kamp i 2016. Foto: Hans Lausten, TV SYD

Stjernevejskolen fra Hedensted har på overlegen vis fået et hold i finalen, og et andet hold i semifinalen i Ekstra Bladets skolefodboldturnering.

OPDATERING: Stjernevejskolens drenge har netop spillet sig i finalen med en sejr på 3-2.

Stjernevejskolens drenge- og pigehold brager i disse dage gennem Ekstra Bladets nationale skolefodboldturnering.

Drengene fortæller mig, at de er mere end klar

Jan Faber, træner, Stjernevejskolens fodboldhold 

Skolens to hold har med 15 sejre, nul nederlag og en samlet målscore på 109-15 landet hold i henholdsvis semifinale og finale. Pigeholdet er sikret, men drengeholdet skal også kæmpe om en plads til det glamourøse finaleshow, der finder sted på Odense Stadion, som normalt huser OB’s kampe i superligaen. 

Læs også Stjernevejskolen fuldender triumf: To hold i kvartfinalen

De unge mennesker har sin daglige gang på Stjernevejskolen i Hedensted, men i dag skal drengeholdet til Odense, hvor semifinalen mod Odenses egen Kroggårdsskole skal afgøres på Næsby Stadion klokken 11.30. Drengene har spillet angrebsfodbold hele vejen igennem og sparket bolden i nettet hele 67 gange på blot otte kampe. 

Pigernes syv kampe har været noget tættere, men har formået at ligge foran modstanderne ved fløjtens lyd hver gang. De sikrede finalepladsen med en sejr på 3-2 over Kolding Realskole i går.

- Drengene fortæller mig, at de er mere end klar, fortæller Jan Faber, træner for Stjernevejskolens drengehold en halv time før kampstart. 

Læs også Hedensted-skole har to hold i kredsfinale

Følg KV17 i vores nyhedsapp
Følg KV17 i vores nyhedsapp
Følg KV17 i vores nyhedsapp