TV der bevæger dig

Større skunklager fundet i Esbjerg

Skunkplanter. Arkiv.

En større mængde skunkplanter blev fredag fundet af politiet i en landejendom på Vestre Lufthavnsvej i Esbjerg.

Syd- og Sønderjyllands politi tømte fredag et skunklaboratorium på Vestre Lufthavnsvej i Esbjerg for skunkplanter. Det bekræfter lokalpolitiet i Esbjerg over for TV SYD.

- Det er korrekt, at vi har fundet en større mængde skunkplanter på en landejendom i Esbjerg. Skunkplanterne er kørt væk i lastbiler og vil blive destrueret, siger lederen af lokalpolitiet, Tage Jehn, til TV SYD.

Ellers er politiet af hensyn til den videre efterforskning ikke særligt meddelsomme. Lokalpolitiet ønsker derfor ikke at oplyse, om der er henholdsvis mistænkte eller anholdte i sagen, ligesom politiet heller ikke vil oplyse, om laboratoriet er det eneste, der er i politiets søgelys.

- Vi er i gang med at efterforske sagen, og vi efterforsker bredt, siger Tage Jehn til TV SYD.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden