Større uheld på Vejlefjordbroen skaber flere kilometer kø

En færdselsulykke på Vejlefjordbroen torsdag morgen spærrede kortvarigt broen. Alle spor er nu farbare.

Klokken 06.50 er tre biler samt en lastbil kørt sammen i anden vognbane lige før Vejlefjordbroen i nordgående retning. Det oplyser Sydøstjyllands Politi på Twitter.

Uheldet spærrede kortvarigt Vejlefjordbroen i nordgående retning, men alle tre vognbaner er nu genåbnet, så trafikken atter kan køre igen, meddeler Vejdirektoratet. Det har dog givet anledning til flere kilometer kø. Der er i skrivende stund meldinger om omkring seks-syv kilometer kø.

Vejdirektoratet melder derfor om forlænget rejsetid over Vejlefjordbroen og mod Aarhus som følge af ulykken. De forventer, morgentrafikken bliver sænket i resten af myldretiden torsdag morgen.

Det er endnu uvist, om der er nogen tilskadekomne ved færdselsulykken.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.