Stole-tyve valgte det forkerte sommerhus

Det var kun kort tid to tyve kunne glæde sig over deres udbytte på otte designerstole fra et sommerhus i Blåvand.

De to tyve brød tidligt i morges ind i sommerhuset og stjal otte stole og en jakke, som de kørte væk i en varevogn. Hvad tyvene ikke havde taget højde for var, at sommerhusets ejer overnattede i huset og slog alarm til politiet.

- En af vores patruljer stoppede en varevogn med to mænd og de otte stole kort fra sommerhuset og så var det tyvetogt slut, siger vagtchef Henrik Sønderskov hos Syd- og Sønderjyllands Politi onsdag morgen til TV SYD.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.