Stolt far så Carl Holst blive forsvarsminister

79-årige Peter Holst i Rødding har været aktiv Venstremand siden konfirmations-alderen. Han har været VU-formand, borgmester og Folketingsmedlem. Søndag så han med stolthed sin søn, Carl, blive minister.

Peter Holsts politiske interesse blev vakt allerede i ungdommen, og han var fra 1964 til 1966 landsformand for Venstres Ungdom. Han blev medlem af kommunalbestyrelsen i Rødding i 1970 og var i første omgang medlem frem til 1977, men blev atter indvalgt i 1985. Han var borgmester fra 1990 til 2001. Efter at have været folketingskandidat ved flere valg, blev han i 1973 medlem af tinget og sad til 1977. Han var fra 1982-1986 desuden medlem af Sønderjyllands Amtsråd.

Og siden har han fra sidelinjen fulgt sønnen Carl Holst, der nu kan sætte sig på minister-taburetten.