TV der bevæger dig

Stop lastbiltyverier

02:16

Tyvene holder udkig efter lette ofre.

1 af 2

Hjælp til selvhjælp skal dæmme op for lastbiltyverier.

Syd- og Sønderjyllands Politi har derfor i samarbejde med vognmandsbranchen lavet en vejledning til at bekæmpe tyverierne.

Vognmandsfirmaerne oplever i stigende omfang, at hele lastvognstog forsvinder. Senest er det sket for firmaet Knudsk og Dahl på Vojensvej ved Skrydstrup. Firmaet mistede i sidste weekend en Volvo-lastbil og en anhænger.

I vejledningen opfordres virksomhederne til at udpege en sikkerhedsansvarlig, der får en høj status i virksomheden.

- Der er rigtig mange muligheder for at forebygge tyverier. Og jo mere besværligt man gør det for tyvene, des færre gange lykkes det for dem at få værdier med sig, siger lederen af det Kriminalpræventive Sekretariat ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Christian Østergård.

Virksomhederne opfordres til at beskytte sig med alarmer, hegn, porte og sporingsudstyr. De skal også samarbejde med de nærliggende virksomheder om nabohjælp.

Læs mere om sikkerhedsmanualen her

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden