Stoppet med 1,5 tons khat

En 47-årig belgier blev stoppet med 1,5 tons khat i 42 store papkasser på motorvejen ved Harrislee. Khatten var på vej til Danmark, hvor den ville have en værdi af 1,8 mio. kr.

En patrulje fra Forbundspolitiet spottede en Mercedes Sprinter, som så ud til at være tungt læsset. Derfor stoppede de varebilen ved afkørslen til Harrislee.

Føreren, som viste belgisk id-kort, forklarede, at varebilen var fyldt med ?dekorations-artikler til Danmark?.

Det troede betjentene ikke rigtig på. De fik åbnet til lastrummet og faldt 42 store papkasser. Ikke med dekorations-ting men med rusmidlet khat. Der var mere end 1,5 tons khat i de 42 kasser.

Khatten har en værdi af 1,8 millioner kroner på det sorte marked (ca. 240.000 euro).

Beslaglæggelsen er den største narko-fangst hos Forbundspolitiet i Flensborg i år.