Stopppet med paller og palleløfter

Politiet stoppede ved tre-tiden i nat en varebil med to mænd fra Fredericia på Grindstedvej i Billund. De to blev anholdt, da de ikke kun redegøre for varebilens last - en palleløfter og tomme paller.

- Der kører jo ikke så mange varebiler rundt om natten herude, siger politikommissær Lars Chr. Thomsen, Sydøstjyllands Politi, Billund. Så det sker at vi stopper dem.

De to mænd er 18 og 27 år og begge fra Fredericia. De ønskede ikke at fortælle politiet, hvor pallerne og palleløfterne stammer fra. Politiet havde til morgen ingen anmeldelser om tyveri af paller og løfter.

De to mænd vil blive afhørt i løbet af mandagen. Derefter bliver de løsladt.