Stor hjælp til lille Julie

En blot 9 måneder gammel pige fra Daugård er så syg, at hendes sygdom optager al familiens tid. Derfor samler venner nu ind til fire dages hjælp i pinsen.

Julie var kun få uger gammel da hun blev opereret for en forsnævret kranspulsåre.

Operationen gik fint, men der gik betændelse i såret og der opstod derefter komplikationer.

Senere er det konstateret, at Julie er svagtseende og måske også hjerneskadet.

Julies sygdom optager al familiens tid og der er derfor ikke meget overskud til familiens øvrige børn og til at holde huset.

Huset er næsten nyt og der er endnu ikke anlagt have. Det vil venner og beboere i landsbyen Daugaard nord for Vejle gøre noget ved i pinsen.

De indkalder til store arbejdsdag for at anlægge en have og forsøger også at skaffe andre sponsorgaver til familien.