Stor interesse for at læse til ingeniør i Esbjerg

Ansøgningerne til ingeniøruddannelserne på Aalborg Universitet Esbjerg er steget med næsten 40 procent i forhold til i fjor.

Også ansøgningerne til medialogiuddannelse har oplevet en stor fremgang - på over 50 procent.

Forklaringen på stigningerne er ifølge campusleder Anders Schmidt Kristensen følgende:

- Vi begynder nu at se resultatet af vores samarbejde med energibranchen om at rekruttere flere unge til de uddannelser, som virksomhederne i branchen efterspørger, siger Anders Schmidt Kristensen.