Stor regning for små badeværelser

Der er gået bureaukrati og regel-rytteri i plejecentret Højvang i Esbjerg. Badeværelserne er for små. Derfor skal der bygges et nyt  plejecenter, og 22 beboere skal flytte. Det koster over 100 millioner kroner.

Arbejdstilsynet har givet dispensation i flere år, men nu går den ikke længer. Det vil nok være besværligt at bygge om, men det vil nok være billigere end at bygge et helt nyt center.

Nyt byggeri

Men Esbjerg kommune har ikke fundet en løsning, selvom Arbejdstilsynet for længst har gjort opmærksom på problemet. Nu skal der ske noget, og derfor investerer kommunen over 100 millioner kroner i et nyt center i bydelen Tarp.

Det nye center får 48 boliger, og her skal beboerne på Højvang flytte ind om to år. Derefter bliver der taget stilling til, hvad der skal ske med den gamle bygning, som blev åbnet for kun 24 år siden.

Stor investering

På flere af Esbjerg Kommunes plejecentrer er badeværelserne for smalle. Der skal ofte to hjælpere til, når beboerne skal på toilettet, og det er der ikke plads til. Badeværelserne er for smalle. På Højvang er de 15 centimeter for smalle. 

Kommunen har forsøgt at løse problemet ved at oprette store, fælles badeværelser på centrene. Den løsning er blot ikke god nok. Derfor skal der renoveres og bygges nyt for over 300 millioner kroner.

Sagen er i lang tid blevet offentligt debatteret i Esbjerg. Medlemmer af byrådet og pårørende til ældre har protesteret. Problemet er midlertidigt blevet løst ved at oprette store, fælles badeværelser på centrene. Men den løsning er bare ikke god nok, derfor søges der nu om 219 millioner kroner til at renovere plejecentrene Hedelund og Strandby og bygget nyt i stedet for Højvang. 

Nyt er bedre

Formanden for byrådets sundheds- og omsorgsudvalg, Henning Ravn (V), siger i dag til TV Syd, at det ikke kan betale sig at bygge om. Det er bedre at bygge nyt og tidssvarende. Det vil give bedre forhold for de ældre.

Højvang-centret skal måske fortsætte som genoptræningscenter, ligesom der kan blive plads til andre aktiviteter. Det er ikke afgjort endnu.