TV der bevæger dig

Stor stigning i falske hjemmehjælperes hærgen

00:35

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer kommunerne i politikredsen om aktivt at være med til at forhindre tricktyverier mod ældre. Arkivfoto. Video: Jesper Kim Sørensen, TV SYD

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer kommunerne i politikredsen om aktivt at være med til at forhindre tricktyverier mod ældre. Arkivfoto. Foto: Jesper Kim Sørensen, TV SYD

1 af 2

Antallet af anmeldelser om falske hjemmehjælperes forsøg på at narre penge og stjæle fra ældre i Syd- og Sønderjylland er fordoblet i de første 10 måneder af 2017 med 55 anmeldelser mod 27 i hele 2016.

Senest har falske hjemmehjælpere flere gange været på spil i Sønderborg og Varde Kommuner. 

Læs også Nu er falsk hjemmehjælper på spil i Vestjylland

Det er en meget belastende oplevelse for offeret, når ældre i eget hjem opsøges af tricktyve, der udgiver sig for at være hjælpere og derefter gennemroder hjemmet og stjæler fra den ældre.

Christian Østergård, specialkonsulent,Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi har i 2017 oplevet et stigende antal tricktyverier. Det sker typisk, hvor personer opsøger ældre og udgiver sig for at være hjemmehjælpere. Det er i år sket 55 gange mod 27 i hele 2016.

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer på den baggrund kommunerne i politikredsen om aktivt at være med til at forhindre tricktyverier mod ældre.

- Det er en meget belastende oplevelse for offeret, når ældre i eget hjem opsøges af tricktyve, der udgiver sig for at være hjælpere og derefter gennemroder hjemmet og stjæler fra den ældre. Det vil vi nu gerne sammen med kommunerne forebygge så vidt som overhovedet muligt, siger specialkonsulent Christian Østergård, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Derfor har politiet skrevet til kommunerne og bedt om, at de kommunale frontmedarbejdere som visitatorer og hjemmehjælpere aktivt arbejder med på forebyggelsen.

Forholdsregler mod tricktyve

  • Man altid skal sikre sig, at det er en rigtig hjælper, der kommer.
  • Der er desværre ind imellem personer, der udgiver sig for at være hjemmehjælpere. Det er tricktyve, som forsøger at stjæle punge, kontanter eller smykker. Det er derfor en god ide ikke at have større kontante beløb liggende.
  • Hjemmehjælpen møder kun op efter aftale og almindeligvis på forud bestemte tidspunkter.
  • Hjemmehjælpere har en uniform på.
  • Hjemmehjælpere har et ID-kort.
  • Hvis den ældre er i tvivl, bør borgeren altid kunne kontakte et kommunalt vagtnummer.

Det vil være hensigtsmæssigt, at også de enkelte hjemmehjælpere har den information og i deres samtaler med de ældre kan følge op på, hvad der er den rigtige adfærd i forhold til at sikre sig, at det er ægte hjemmehjælpere, de har med at gøre. 

Også pårørende kan være vigtige i forhold til, at de ældre ved, hvordan de skal gøre, hvis uvedkommende trænger sig på. 

Læs også Falsk hjemmehjælper fortsætter sin hærgen

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden