TV der bevæger dig

Storbrand i halmlager

00:27

Fra aftenens brand i et halmlager.

1 af 2

Der er onsdag aften udbrudt brand i et større halmlager i Horsens. Ingen fare for menneskeliv, men en gylletank er i fare for at vælte. Elektriske installationer mistænkes for at have startet branden.

Lageret ligger på Østerhåbsvej. Politi og brandvæsen er på stedet.

- Der er udbrudt brand i et 500 kvadratmeter stort maskinhus, hvor der befinder sig 250 bigballer, fortæller vagtchef Frits Lund fra Sydøstjyllands Politi til Ritzau.

Ifølge vagtchefen er der hverken fare for mennesker eller dyr. Heller ikke røgen giver anledning til bekymring.

- Røgen er drevet ud over markerne, fortæller Frits Lund.

Ifølge Horsens Folkeblads netavis arbejder brandfolk ud over at kontrollere branden med at nedkøle et nærliggende hus.

Huset huser en stor gylletank, som er hængt op i stålwirer, og den kraftige varme kan resultere i, at tanken vælter.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden