TV der bevæger dig

To store foreninger enige om omfartsvej

Danmarks Naturfredningsforening og Ribe Handelsstandsforening er helt enige om, hvordan de trafikale problemer omkring Ribe skal løses.

Begge foreninger peger på løsning C med mulighed for at opføre støjdæmpende foranstaltninger, så beboerne langs vejen vil få reduceret trafikstøjen væsentligt.

- Danmarks Naturfredningsforenings afdeling Esbjerg mener, at det vil være meget uheldigt at vælge forslag A, den vestlige linjeføring. Det vil være ødelæggende for den landskabelige og historiske sammenhæng mellem Ribe og marsklandskabet, som er en af de væsentlige værdier for området i turistmæssig henseende, siger Henrik Præstholm fra lokalafdelingen af DN i en pressemeddelelse.

De seneste trafiktællinger viser, at der er et mindre fald i trafiktallene for rute A11 i Ribe området. VVM rapporten fra Vejdirektoratet viser, at de to forslag begge vil give en god trafikafvikling i fremtiden. På den baggrund vil afdelingen pege på forslag C som den billigste og mindst indgribende løsning.

Formanden for Ribe Handelsstandsforening, Poul Anker Nielsen, er helt på linje:

- Vores by har gennem 100 år med Danmarks ældste turistforening i ryggen arbejdet ud fra rammerne omring natur og historie. Det er vores fremtidige levebrød og vores pulsåre, man skærer i ved at trække en helt ny vej tværs gennem naturområdet og afskære Ribe fra det flade land vest for byen. Derfor har vi uafhængigt af DN peget på præcis de samme løsninger, siger han.

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden