Ny meningsmåling: Store klø til Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i Sydjylland

Dansk Folkeparti bliver næsten halveret, viser ny meningsmåling lavet i Sydjylland. Liberal Alliance får kun lidt over en tredjedel af de stemmer, som partiet fik i 2015.

Ifølge målingen står Dansk Folkeparti til 15,5 procent ved et valg nu mod 28,4 procent i 2015, mens Liberal Alliance vil få 2,6 procent mod 7,5 procent ved sidste valg.

Der er to tal ud fra hver parti. Tallet øverst er fra den nye Megafon-måling, mens tallet nedenunder er resultatet fra seneste folketingsvalg i 2015. UP dækker over andre/uden for parti/gamle partier. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD

 

Venstre, der oplevede stor tilbagegang i Sydjyllands Storkreds i 2015 og fik 23,5 procent, står denne gang til yderligere nedgang til 21,1 procent ifølge Megafon. 

SF (F), Konservative (C) og Radikale (B) står til stor fremgang ved et valg nu og fordobler deres stemmetal.

Om meningsmålingen

  • Målingen er lavet af Megafon for TV 2 og Politiken i perioden 8. til 16. maj 2019.
  • Megafon har spurgt 1.000 respondenter i Sydjyllands Storkreds, hvad de vil stemme til valget. 
  • Målingen har en statistisk usikkerhed på mellem 1,3 og 3,0 procentpoint.
  • 15 procent af de 1.000 respondenter i Sydjyllands Storkreds har enten svaret, at de ikke ønsker at stemme eller er tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds.

De Radikale går fra 3,1 procent til 6,0. SF går fra 3,0 til 6 procent, mens Konservative stiger fra 2,2 til 3,9 procent.

Socialdemokratiet (A) går frem med 3,3 procentpoints fra 23,5 til 26,8 procent. Enhedslisten (Ø) får også en fremgang fra 5,1 til 6,9 procent.

Alternativet (Å) går en smule frem fra 2,6 til 3,0 procent. 

Nye Borgerlige (D) står til 4,6 procent og Stram Kurs (P) til 2,0 procent. De to partier stiller op til folketingsvalg for første gang.

I Østjyllands Storkreds, der blandt andet omfatter Hedensted og Horsens kommuner, er tendensen den samme.