Store protester mod havbrug ved Juelsminde

Hedensted Kommune inviterer i dag til informationsmøde, fordi både borgere og grønne miljøorganisationer er meget utilfredse med havbrugene i området.

De fem havbrug, der ifølge modstanderne forurener badevandet i As Vig og ved Hjarnø, skal i år have ændret deres tilladelser, så de bliver erstattet af en miljøgodkendelse og det har fået både borgere og miljøorganisationer til at forsøge at sætte en stopper for havbrugene.

Miljøstyrelsen har trods mange protester allerede givet en godkendelse til et af havbrugene, fordi styrelsen ikke mener at det vil forringe områdets miljøtilstand.

Omvendt er der lokalt stor modstand mod havbrugene, fordi de ifølge kritikerne udleder store mængder kvælstof og derfor helt burde forbydes.

Informationsmøde foregår i Juelsmindehallen kl. 17.00.