TV der bevæger dig

Storke-tv kører på storskærm på plejehjem: - Vi nyder det hver dag

Storke-tv'et kører hver dag på storskærm her på Tåsinge Plejecenter - og hvis det ikke allerede er tændt, så skal beboerne nok gøre opmærksom på det. Foto: Tåsinge Plejecenter

1 af 6

I Tåsinge Plejecenters aktivitetscenter kører TV SYDs storke-tv på storskærm hver dag.

- Vi har fulgt storkene med meget stor interesse. Både i år, men også sidste år. Specielt var det utroligt spændende og lidt nervepirrende, da Pippi skulle lære at flyve.

Sådan lyder de første linjer af et brev, Tåsinge Plejecenter har sendt til TV SYD. 

Storke-tv'et er lidt af et tilløbsstykke på Tåsinge Plejecenter.  Foto: Tåsinge Plejecenter

I plejecenterets aktivitetscenter på Tåsinge syd for Svendborg følger de ældre nemlig med i livet i storkereden i Smedeager hver dag. Her har personalet sørget for en storskærm med storke-tv, så de ældre kan følge storkene Tommy og Annikas daglige gøremål.

- I år har vi også fulgt med fra starten, hvor Annika først kom til reden, og så har det ellers været sjovt at følge med i, hvor mange æg, der blev lagt. Vi væddede endda om det, og det hold, der tabte, skulle give flødeboller.

- Det har så også været sørgeligt at følge den første unge, og at den desværre ikke overlevede i alt det regnvejr. Som Ellen sagde: ”Det er ligesom, man græder lidt over det”. Vi snakkede også om storke kunne blive kede af det som mennesker, når sådan noget sker, skriver plejecenteret videre i deres brev til TV SYD.

Som man kan læse, har plejehjemmets beboere fulgt særdeles godt med, og de tilføjer også i brevet, at hvis ikke personalet har fået tændt for storkene, så skal de nok gøre opmærksom på det. De reklamerer endda for storke-tv’et med et skilt udenfor plejehjemmet – og her glæder de sig allerede til at følge med i, hvad der fremover sker i Smedeager.

Ude foran plejehjemmet har de et skilt, hvor de reklamerer for storke-tv.  Foto: Tåsinge Plejecenter

- Nu nyder vi bare den lille, og kan jo faktisk se, hvor hurtigt den vokser fra gang til gang. Vi glæder os til at finde ud af, om det er en han eller hun, og specielt også, hvad den kommer til at hedde, slutter Tåsinge Plejecenter.

Skulle du være interesseret i at følge med i livet i storkereden i Smedeager, kan du se dem på tvsyd.dk/natur

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden