Storken Alfred flyver

For første gang siden sin fødsel har Alfred forladt sin rede i Smedager. Vi forsøger at holde øje med, hvor den er fløjet hen.

Det er formentlig kun tale om en testflyvning, hvor Alfred skal se, om vingerne kan bære. Det er først, når vi nærmer os efteråret, at Alfred begiver sig ud på rejsen sydpå.

Ifølge Mogens Lange fra Storkene.dk er Alfred fortsat i området. Den går sammen med sin mor og far på en nærliggende eng.

- Det var også ved at være på tide, den kom op at flyve, nu bliver det spændende at se, hvornår den vender tilbage til reden i aften, siger Mogens Lange til TV SYD.