TV der bevæger dig

Storken er landet

Her er storken, der søndag aften landede i reden ved Smedager. Foto: TV SYD

Søndag aften er storken Annika landet i sin rede ved Smedager.

En rejse fra Afrika til Danmark er tilbagelagt, og hunstorken Annika er landet i sin rede ved Smedager. Og det tog hende ikke mange minutter, inden hun gik igang med indretningen af reden.

- Det er helt sikkert Annika. Det er tydeligt, at hun kender reden, sådan som hun allerede gør den i stand, siger storkeekspert Jess Frederiksen til TV SYD.

Annika lander tidligt i Danmark i år. Det tidligste, hun er kommet, har indtil nu været 15. april.

Følg storken Annika live her.

- Det tyder på, at det har været en nem tur med godt vejr, siger Jess Frederiksen.

Nu venter Annika bare på sin mage, Tommy. 

00:19

Sådan så det ud, da storken Annika landede i sin rede ved Smedager. Husk lyd.

Luk video

- Der går nok en uge - maks. 14 dage - inden, han er her. Han flyver hurtigt, siger Jess Frederiksen.

- Hvis han ellers har overlevet.

Der er i alt tre storkepar i Danmark - og Annika og Tommy er altså et af dem. Så for en storkeekspert er det noget helt særligt, når storken igen lander i sin rede efter en lang vinter sydpå.

- Det er ligesom lillejuleaften. Når Tommy lander, så er det juleaften, siger en glad Jess Frederiksen til TV SYD.

Annika har ynglet i reden hver sommer siden 2012 - Tommy flyttede ind i 2014, hvor den forrige han forlod Annika. 

I 2014 fik Tommy og Annika tre unger, men de sidste par år har det været lidt mere sløjt. Sidste år kom der kun en unge til verden. 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu